TV2 Nord rykker ud i Nordjylland for at finde de gode historier. Men spørgsmålet er, hvor valgbussen skal køre hen?
Den 18. november går nordjyderne til stemmeurnerne for at sætte krydset til kommunal- og regionsrådsvalg.
TV2 Nord vil gerne være med til at engagere nordjyderne og få så mange, som muligt til at stemme 18. november.
Derfor kører TV2 Nords valgbus ud i landsdelen fra den 20. oktober og frem til valgdagen.
Vi efterspørger derfor steder, hvor valgbussen kan køre hen og slå sig ned en hel dag. Kort sagt efterspørger vi de gode historier og lokationer, der kan danne rammen for, hvor vi kører hen.
Hvad er det for nogle udfordringer, som I som nordjyder står med ude i virkeligheden, og hvad vil I gerne have politikerne til at lave om eller tage stilling til?
Hver gang vi kører ud med valgbussen for at skildre virkeligheden i byerne og på landet, vil vi selvfølgelig også indrage lokalpolitikerne, så de kan komme med bud på løsninger.
Vores to hold på valgbussen er reporter Robert Bedsted og fotograf Daniel Mikkelsen som det ene hold, og reporter Jeanett Cecilie Jørgensen og fotograf Sofie Assia Hee Iversen, som det andet hold.
Har du en god historie og et godt bud på, hvor valgbussen skal køre hen, så skriv til os på denne mailadresse:
[email protected] Vi glæder os til at høre fra dig.
LINKS \ https://www.tv2nord.dk/region-nordjylland/skal-den-forbi-dit-omrade-i-valgkampen-81a89
Copyright | TV2 Nord & TV2 Danmark